FOREDRAG

Omgiv dig med ting, der giver værdi 

Den 22. August holdt jeg foredraget “Omgiv dig med ting, der giver værdi” på Aabenraa Bibliotek:

– Hvad, hvorfor og hvordan. Foredrag med oprydder og life coach Sanne Severinsen – den danske Marie Kondo.

Hvad ville du beholde, hvis du skulle vælge ti ting fra dit hjem – resten skulle gives væk? Oprydder og life coach Sanne Severinsen vil give sit bud på og inspirere til, hvordan du kan skabe dét hjem og dét liv, mange af os drømmer om – frit for fysisk og mentalt rod og med masser af rum til alt det vidunderlige og værdifulde i livet.

De allerfleste af os har tre slags ting i vores hjem:
-Ting, vi rigtigt godt kan lide. Yndlingsting, som skaber værdi for os.
-Ting, vi ikke kan lide. Energidræbere, måske rod, måske noget vi har fået i gave eller noget, vi af en anden grund har svært ved at skille os af med.
-Ting, som vi er ret ligeglade med. Fyld, måske ting vi helt glemt, vi har dem.

Når vi lykkes med at sortere ud i energidræberne og fyldet, og når vi primært omgiver os med yndlingsting, påvirker det vores hjem og vores liv positivt.
Mange beskriver, at de får mere energi og mere tid, samt at livet opleves lettere.

Men det kan være rigtigt svært at finde tid og overskud til oprydningen – og det kan være endnu sværere at skille sig af med ting.

Kom med til foredraget og få ny motivation og inspiration til din oprydning.

Bliv klogere på:

-gevinsterne ved oprydning.
-hvor du begynder, og hvad du helt konkret kan gøre.
-hvordan du beslutter, hvad du skal beholde, og hvad der skal videre. 
-hvorfor det er svært at give slip på ting, og hvordan du kan gøre det alligevel.
 

Skal jeg holde foredrag i din by? Jeg tilpasser indholdet, så det passer til dit bibliotek, dit forsamlingshus eller din scene.

Kontakt mig på mail: sanne@rumtillivet.dk eller 27418436, så aftaler vi nærmere.