Her forholder jeg mig 100% til dine/jeres udfordringer og tilpasser metoderne og løsningerne til dig/jer. Der er forskellige årsager til, at mennesker booker oprydningsbesøg og derfor ser mine oprydningsbesøg forskellige ud:

  • Nogen ønsker hjælp til overblik og organisering i hele boligen.
  • Nogen ønsker at få sorteret ud i tøjskabet, i køkkenet, i kælderen og/eller kontoret.
  • Nogen skal flytte og vil have hjælp til at sortere drastisk ud inden pakningen.
  • Nogen er lige flyttet og ønsker hjælp til at komme hurtigt og sikkert på plads.
  • Nogen står i en helt ny livssituation – fx skilsmisse, stress, karriereskift eller sygdom – og bruger oprydningen til at komme videre.
  • Nogen har mest af alt brug for støtte og hjælp til at give slip på ting.
  • Nogen ønsker primært at arbejde med deres mindset i forhold til deres rod og oprydning.
  • Hvad er dit behov?

Inden besøget taler vi sammen i telefonen, hvor du sætter mig ind i din situation, dine umiddelbare udfordringer og fortæller mig, hvad du særligt ønsker hjælp til, så jeg kan forberede mig godt inden besøget.

Et besøg varer 4 timer. Her får vi sammen overblik, lægger en plan, går i gang og får afsluttet hele eller dele af oprydningen.

Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at rydde op i et rum eller et helt hjem. Det afhænger selvsagt af hvilke og hvor mange ting, der er gemt i bunker, skuffer, skabe, kommoder, vindueskarme, reoler og lignende. Ofte rummer dine rum langt mere, end du forestiller dig.

Hvad kan du få ud af et besøg?

UDBYTTE:
  • Hjælp til oprydningen, sorteringen og organiseringen.
  • Råd og vejledning samt ikke mindst omsorgsfuld støtte til arbejdet.
  • Hjælp til at finde ud af, hvad du skal slippe, og hvad du skal beholde.
  • Større indsigt i, hvordan og hvorfor rod opstår i dit hjem.
  • Klarhed over, hvordan rodet spærrer ben i dit liv.
  • Metoder til oprydning, du også kan bruge andre steder.
  • Ideer til, hvordan du fremadrettet kan holde orden.
  • Inspiration til at justere rode-/shoppevaner.
  • Et reduktion af dine ejendele – men bare rolig, du vil have alt dit guld tilbage.
  • En følelse af sejr, frihed og lettelse, når oprydningen er færdig, og du kun har det tilbage, du holder af.
  • Synlige og mærkbare resultater.
  • Inspiration til og mod på den videre oprydning.
  • Selvtillid og mod på nye udfordringer – for mange er oprydningen begyndelsen på et helt nyt liv.
Intet rod er for stort til Rum til livet! Jeg havde fået lavet mig et helt rum af rod, som jeg faktisk var ret flov over. Måske det var derfor, jeg ikke havde gjort noget ved det tidligere. Det gjorde Sanne! På kort tid forvandlede hun 6 måneders bunker til orden. Det var magisk og det lettede! Utroligt, hvad oprydning kan sætte i gang af indre processer.Jasmin

 

Et eller flere oprydningsbesøg er både oplagt for dig, der “blot” er træt af rod, og dig, der føler, du sidder fast et sted i livet og trænger til, der skal ske noget andet.

Det er også yderst brugbart, hvis du skal sælge dit hjem. Du får ryddet op, inden der tages billeder, så din bolig tager sig bedre ud og sælges hurtigere, og du får tyndet ud i dine ejendele, så det bliver mere overskueligt at pakke ned og flytte.

Et 4 timers oprydningsbesøg i dit hjem – inkl. forudgående samtale – koster
  2950,-   

Ønsker du flere besøg, så læs om mine pakker længere nede på siden.

Book mig ved at sende en mail på sanne@rumtillivet.dk eller ring til mig på: 27418436.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

Jeg ved, at de allerfleste har taget sig sammen i lang tid, før de kontakter mig – ofte pga. skam over, at jeg skal se deres rod – de fortæller mig det nemlig! Og jeg har vist endnu ikke været på et besøg, hvor vi ikke har talt om skammen. Enten fordi personen selv er begyndt at undskylde rodet eller har indrømmet, HVOR svært det er, at jeg eller andre skal se deres rod.

Sanne, Rum Til Livet
DU SKAL VIDE AT:
  1. Skammen er helt normal, men den er unødvendig.
  2. Jeg arbejder med rod hver dag og ser bare ting og en opgave, der skal løses.
  3. Jeg dømmer dig ikke.
  4. Du behøver ikke undskylde overfor mig, men du må gerne.
  5. Rod opstår af alle mulige årsager, fx travlhed, stress, sygdom, underskud, uopmærksomhed(fordi du er optaget af noget andet) og manglende overblik.
  6. Rod gør dig aldrig til et dårligt eller uordentligt menneske!
  7. Det er stærkt at bede om hjælp.
  8. Jeg elsker at hjælpe dig med rydde op.
Mine besøg struktures oftest ud fra min OPTUR-model:
O P T U R
  • Overblik – Vi begynder med at få et overblik: Hvad er dine ønsker for området? Og hvordan kommer vi derhen?
  • Principper – Jeg fortæller dig om de overordnede principper og metoder, vi vil benytte undervejs i oprydningen.
  • Tøm – Vi tømmer en del af det område, der skal ryddes op – fx et skab/en reol/en skuffe.
  • Udvælg – Du udvælger nu ved hjælp af mine metoder de ting, du vil beholde. Resten sorterer vi til genbrug og affald. Du kommer til at tage stilling til samtlige af dine ting, og det er selvfølgelig kun DIG, der kan vælge, om noget skal beholdes eller videre.
  • Reorganiser – Du har sikkert forsøgt at ordne dine sager før, men NU skaber vi en holdbar orden. Vi giver alle de ting, du vil gemme én plads, så du og de fra nu af ved, hvor de hører til.
Skabet – det der skab, hvor alting ender, og som ingen kan finde noget i – er nu blevet en ren fornøjelse at lukke op og tage noget ud af. Jeg har flere gange tidligere ryddet op i skabet, så det var pænt for øjet, og et par uger efter var det hele kaos igen.

Sannes kompetencer, viden og metoder virker! Her flere måneder efter er skabet stadig en fryd. Det har været tidsbesparende – alt er sorteret, så det er let at finde det, jeg skal bruge. Alle yndlingstingene er lette at finde, for de drukner ikke inde bagved noget andet. Det har også sparret mig for penge – nu kan jeg fx finde flagene, når de skal bruges, og det ender ikke med i-sidste-øjebliks-panik-køb af flere flag.Katinka

Book mig ved at sende en mail på sanne@rumtillivet.dk eller ring til mig på: 27418436.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.

Flere besøg

Booker du flere besøg, får vi mulighed for at arbejde i dybden i meget af eller hele din bolig.

Det optimale ved flere besøg er, at jeg ikke slipper dig, når første besøg er forbi, jeg kommer igen.

Imellem besøgene vil du få små eller større oprydningsopgaver, som du kan løse på egen hånd. Det kan fx være, at jeg har vejledt dig i en teknik til at sortere papirer. Inden jeg kommer næste gang, kan du så kigge på resten af dine papirer. Det kan også være, at vi har påbegyndt en grundig oprydning i dit køkken, og du nu selv rydder op i resten af køkkenet, for at vi kan komme i gang i et nyt rum eller område næste gang.

Vi indleder de næste besøg med at tale om, hvordan det er gået siden sidst, hvad har virket, og hvad har udfordret dig?

Når sidste besøg er afsluttet, vil du føle dig rustet til at arbejde videre med oprydningen på egen hånd. Samtidigt er du naturligvis altid velkommen til at kontakte mig og få mere hjælp.

3 besøg – 3×4 timer

Normalprisen for 3 besøg er:    8.850,-   (3 betalinger á 2.950 kr.)

Men du kan få dem for   8.100,-    SPAR 850,-   (1 betaling á 8.100 kr.)

5 besøg – 5×4 timer

Normalprisen for 5 besøg er:   14.750,-   (5 betalinger á 2.950 kr.)

Men du kan få dem for  12.950,-      SPAR 1.800,-   (1 betaling á 12.950 kr.)

Kontakt mig på sanne@rumtillivet.dk eller telefon 27418436.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig.