RUM TIL DIG

ER DIT HVERDAGSLIV, SOM DU ØNSKER DET?
ELLER DRØMMER DU INDIMELLEM OM, AT NOGET VAR ANDERLEDES.
AT DU HAVDE MERE RUM TIL DIG OG TIL DET, DER ER ALLERVIGTIGST FOR DIG.

Oprydning strækker sig vidt… Og langt mere end til vores fysiske ejendele.

Indimellem kan du få brug for at rydde op og sortere ud helt andre steder i dit liv – i dine uhensigtsmæssige vaner, rutiner, tanker, mønstre og relationer, så du kan få mere Rum Til Dig og det, der er allervigtigst, så dit hverdagsliv kan løfte sig til nye højder.

I en travl hverdag kan vi nogle gange fuldstændigt glemme, hvad der er vigtigt for os…

Vi render rundt og gør alt det, der forventes af os – af samfundet, familien og vennerne (eller det vi tror, de forventer), og vi udskyder og fortrænger helt vores egne behov og ønsker… Vi fedter os så godt og grundigt ind i vores liv, vaner, rutiner, tanker, mønstre og relationer, at vi slet ikke kan se, hvordan det skulle være anderledes.

Vi går og bliver småirriterede, utilfredse, frustrede, kede af det, trætte og måske endda nogle energiforladte brokkehoveder, vi slet ikke har lyst til at være. Vi har svært ved at finde ud af, hvad der skal til…

Måske forsøger vi at løbe endnu stærkere, og måske kollapser vi hver aften apatisk i sofaen, mens glæden og roen opleves mindre og mindre.

Selv oplevede jeg at løbe helt tør for lyst og kræfter i hamsterhjulet – og i alle de forventninger og regler jeg havde opbygget. Især efter jeg blev mor, trivedes jeg ikke længere i mit gamle hverdagsliv. Jeg kunne simpelthen ikke få enderne til at hænge sammen og samtidigt have det godt. Jeg måtte derfor tage et STORT og DRASTISK skridt, jeg måtte finde en anden vej… Men vejen var uklar, faktisk usynlig, jeg blev mere og mere klemt og anede ikke, hvor jeg skulle gå hen, eller hvem der kunne hjælpe mig…

Det endte med en stresssygemelding. På den anden side af den sygemelding skabte jeg en ny hverdag for os. En hverdag, der er i overensstemmelse med mine værdier. En hverdag langt væk fra hamsterhjul og vækkeur og med masser af rum til leg, væren, hyggestunder og MIG.

At bryde fri af de gængse rammer er en af de bedste beslutninger, jeg har truffet i mit liv – og jeg kunne kun gøre det, fordi smerten over det gamle liv var blevet ALT for stor, og fordi jeg pludselig fandt rigtige hjælp og støtte i mine omgivelser, og fordi jeg fandt forbilleder, der havde gået vejen før mig.

Måske står du et lignende sted, du har egentlig taget beslutningen om, at noget må ændres stort som småt – men du holder dig tilbage, fordi du mangler mod, støtte og tillid til processen – klarhed over, hvordan processen ser ud.

Jeg vil gerne hjælpe dig.

Jeg vil gerne hjælpe dig med at sætte en stopper for hverdagskampen og i stedet skrue op for nydelsen. Nogle gange skal der de helt store skridt til, andre gange er ganske små justeringer nok til, at hele hverdagspuslespillet går op… Men det kan være så mega svært at se, hvad der skal til, og derfor tilbyder jeg  min hjælp gennem Rum Til Dig.

RUM TIL DIG ER FOR:
  • Dig, der savner bedre balance og mere mening i hverdagen.
  • Dig, der trænger til mere tid bare til dig.
  • Dig, der befinder dig dårligt i hamsterhjulet.
  • Dig, der er dødtræt af altid at være for træt, når først ungerne er puttet, vasketøjet er ordnet, madpakkerne er smurt og …
  • Dig, der drømmer om et andet hverdagsliv.
  • Måske drømmer du om at tage springe til det selvstændige liv.
Efter bare en samtale med Sanne fik jeg kastet så meget lys over mine mål og over vejen derhen, at jeg genfandt modet til at prøve at følge lyset. Jeg kan kun anbefale Sanne. Sisse
HVAD ER RUM TIL DIG?

Rum Til Dig er samtaler 1:1 med mig.

Gennem samtalerne hjælper jeg dig med at undersøge, hvad der lige nu gør det svært at leve det liv, du ønsker.

Jeg hjælper dig med at justere på vaner, rutiner, tanker og mønstre, så du kan:

-skabe langt flere åndehuller til dig.

-så du får mere tid og overskud til dem, du elsker.

-så du får mere mod på og tillid til din proces.

-så du kan træde nye stier og gå efter dit drømmehverdagsliv.

Ofte har vi mennesker det med at sætte uhensigtmæssige, begrænsende og ikke mindst usynlige forhindringer op for os selv. Jeg hjælper dig til at få øje på disse barrierer, så du får mulighed for at deale med dem.

I samtalerne tager vi udgangspunkt i her og nu, og vi arbejder med at finde ud af, hvad du kan sætte i spil for at opnå det liv, du ønsker nu og i fremtiden.

Modsat rådgivning og nogle former for terapi, har jeg ikke svarene til dig. Du har dem selv, men de kan være rigtigt godt gemt væk. Det er min opgave at stille de rette spørgsmål, der kaster lys på dine mønstre, gamle overbevisninger og de afkroge af din hjerne, hvor svarene dukker op. Selvfølgelig fortæller jeg dig gerne, om min vej og de erfaringer, jeg har fået, men jeg tror på, at kun du har din sandhed.

Sammen finder frem til, hvilke ressourcer du skal sætte i spil for at skabe nye vaner, rutiner, tanker og mønstre samt afprøve nye veje, så du kan komme videre og frem mod det, du ønsker og få mere Rum Til Dig.

Nogle gange lægger vi sammen en plan for noget, du skal gøre, andre gange er det nye tankemønstre, du langsomt skal implementere.

Rum Til Dig er dit frirum og din mulighed for at få styr på tankerne, blive mere klar på, hvad der virkelig er vigtigt for dig, og finde ud af, hvad du skal justere på for at kunne få det liv, du drømmer om.

HVEM ER JEG:

Jeg hedder Sanne Severinsen og er certificeret coach fra ManningInspire.

Tidligere har jeg arbejdet 9 skønne år i folkeskolen, men jeg løb tør for kræfter og lyst i hamsterhjulet, og efter en længere stresssygemelding har jeg lagt mit liv fuldstændigt om.

Jeg driver nu min hjertevirksomhed Rum Til Livet, hvor jeg dagligt hjælper mennesker som dig med at rydde op i livet. Dels gennem fysisk oprydning i deres hjem – og dels gennem mine 1:1 samtaler Rum Til Dig, hvor vi arbejder med det mentale og psykiske plan – med vaner, rutiner, tanker, frustrationer, overbevisninger, drømme, og ønsker. Jeg hjælper dig med at finde ud af, hvad du virkelig ønsker dig, og hvad der begrænser dig deri, så du kan slippe fri og leve det liv, du længes efter – med mere energi, tid og magiske øjeblikke.

Sanne er varm, kærlig og rar at snakke med. Med Sanne skabes et åbent og fordomsfrit rum, hvor ens problemer mødes med nysgerrighed og en tro på, at ting løser sig. Ida

HVOR

Samtalen foregår hos mig på Vesterbro eller over telefonen. Du bestemmer.

PRIS & BOOKING

Forløb af 3 samtaler  2700,- 

Forløb af 5 samtaler  4250,- 

I forlængelse af et forløb kan du booke et nyt forløb eller enkelte sessioner á  1000,- 

Book på telefon 27418436 eller mail sanne@rumtillivet.dk

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en 15-minutters gratis snak, hvis du gerne vil sikre dig, at jeg er et match til at hjælpe dig.