Arbejder du også hjemmefra i disse Coronatider?

Måske samtidigt med, at du passer børn, hjemmeskoler og forsøger at få greb om fremtiden?!?

Hjælp dig selv ved at booste energien omkring dig.

Selv små insatser gør en mærkbar forskel.

Vælg det, der giver mest mening for dig:

#Luft ud.

#Drik kaffe/te af din absolutte yndlingskop.

#Skab plads omkring dig ved at flytte ungernes legetøj eller andre irrelevante, rodende genstande væk.

#Find en af de smukkeste planter, du ejer, og sæt den tæt på dig.

#Udvælg et par andre af dine yndlinge fra din bolig: Sten, lys, et smykke, en inspirerende bog, et citat, hvad som helst… Placér dem tæt på dig.

#Brug 10 minutter på at rydde ud i arbejdspapirer, du ikke længere skal bruge.

#Skriv kun med dine bedste kuglepenne.

#Dress op til dagen. Ifør dig yndlinge fra inderst til yderst og måske læbestift. Why not?

#Hold powerbreaks, hvor du danser til din yndlingsmusik.

#Drik vand med citron, smør hænderne ind i duftende håndcreme eller noget tredje, som stimulerer dine sanser.

#Ret ryggen, skyd brystet frem og træk frisk luft ind. Ofte!

#SMIL, mens du arbejder eller bare indimellem!! Også selvom dit smil er kunstigt, har det en positiv indvirkning på din krop og dit sind.

Hvilket energiboost vil du prøve i dag?

 

Vil du gerne blive bedre til at give slip – og skabe plads i dine skuffer, skabe og i dit hjem, så klik her.