Jeg elsker at gå på loppemarked og i genbrugsbutikker og finde guld… og jeg har fundet meget gennem tiderne…

En af grundene til, at mit hjem på et tidspunkt var fyldt til randen med ting… fine ting hver især, men tilsammen mest en rodet og falmet forsamling, som jeg kæmpede med at holde styr på…

Alligevel blev nye tallerkner, vaser, bluser osv. tilføjet, de var jo fine… og billige… indtil en dag jeg fik nok…

Jeg indså, at sagerne ikke gjorde mig lykkelige, snarere tværtimod… og så begyndte jeg at rydde op og ud i alle de ting… og det var en kæmpe lettelse…

Jeg undrede mig indimellem over, hvordan alle de ting var havnet i mit hjem… og begyndte at blive endnu mere selektiv med, hvad jeg bragte hjem…

Jeg behøver ikke endnu en vase, endnu en tallerken, endnu en bluse… medmindre altså, at det er lige præcis DEN, jeg bare MÅ eje, og så tager jeg den selvfølgelig med hjem…

Det handler ikke om “ikke at unde sig selv det gode”, men netop om kun “at unde sig selv det allerbedste”.

Så i søndags tog jeg på loppemarked, og jeg indrømmer, at jeg havde købelyst i lommen, og at jeg fandt fine ting, men ikke nogle af de allerfineste ting, så jeg gik tomhændet og tilfreds hjem… ❤

Det lyder måske kedeligt, men det er en stor lettelse.