Min historie

Del 1 af 10

Den 21.9.2018 var det præcis 1 år siden, jeg havde min første sygedag på min anden stresssygemelding…

1. gang blev jeg desværre overhovedet ikke klogere…

Men hvad har alt dette med oprydning og Rum Til Livet at gøre? Faktisk virkelig meget…

For det første har jeg godt nok muget ud i mit indre og det ydre det seneste år, og indimellem gør jeg det stadig – det følges altid ad for mig. For det andet ville jeg slet ikke have stået her med egen virksomhed og snart også en coachuddannelse, hvis det ikke havde været for min voldsomme nedtur sidste efterår. Jeg vælger at dele min historie, fordi jeg ved, hvor mange der lider af stress. Nogen har måske ikke engang set det selv, vil ikke se det eller tør ikke – jeg ville ikke. Andre skjuler det og forsøger at kæmpe sig igennem, for det skal man jo.

Det er sørgeligt, at vi lader os fange i hamsterhjulet, hvor der altid er 100 bolde i luften, altid er mere at nå, og altid er noget, der kunne gøres bedre, smukkere og mere perfekt.

Det er simpelthen ikke kampen værd. Det var det i hvert fald ikke for mig.

Læs med i min lille føljeton herunder.

I bedste fald bliver du klogere på dig selv og dem omkring dig. ❤

I værste fald lærer du kun noget om mig og Rum Til Livet.

Del 2 af 10

Første gang. November 2014.

Jeg husker ikke meget, men jeg husker skammen… Skammen over at være blevet ramt af stress… Noget der skete for mange andre omkring mig, men da ikke for mig, ikke for Sanne Severinsen den uovervindelige!!??

Men så pludselig lå jeg der, ude af spillet, ulykkelig og træt som et ondt år.

Jeg ved, at jeg sov virkelig meget de fire uger, jeg tillod mig selv at være hjemme. Og så skyndte jeg mig ellers at tage kappen på igen, skyndte mig tilbage på arbejde….

Jeg ville jo gerne tilfredsstille min chef, mine kolleger og verden omkring mig… Og jeg måtte for Guds skyld vise alle – og nok mest mig selv, at nok havde jeg været væk, men så slemt var det selvfølgelig ikke… Jeg havde jo styr på det!!!

Så jeg kæmpede mig tilbage…

Arbejdede, sov og græd af udmattelse og fortvivlelse.

Husker intet andet fra de første tre måneder af 2015.

Del 3 af 10

3 år senere

  • Svimmelhed.
  • Daglig kvalme.
  • Stikken og jag i brystkassen.
  • Åndenød.
  • Massiv tandpine uden årsag.
  • Dundrende hovedpine.

Konstant alarmberedskab-tænk hvis der skete Esther eller Jonathan eller mig noget forfærdeligt – eller hvis en af os var alvorligt syge, og vi opdagede det lige om lidt. Følelsen af at katastrofen allerede var indtruffet.

En følelse af, at nogen vred min hjerne som en karklud, eller at den ikke kunne være inde i kraniet. 🤯

Dette var optakten… og jeg havde nok på fornemmelsen, at det ikke var helt godt, så en torsdag morgen tænkte jeg: Jeg tager lige en sygedag og får styr på det her.

Jeg afleverede Esther og sov dødssøvn hele dagen, så jeg besluttede at tage en sygedag mere, men så skulle jeg også afsted…

Tror du jeg klarede den??

Nej, jeg nåede halvvejs og vendte så hulkende om på cyklen.

4 uger senere… lå jeg stadig på langs… og symptomerne var faktisk kun blevet værre.

Det vil sige, jeg var selvfølgelig primært syg, mens Esther var i vuggestue, eller når hun sov, resten af tiden forsøgte jeg i hvert fald at være verdens bedste mor.

Del 4 af 10

Pludselig var der gået 8 uger, og jeg havde ikke fået det bedre…

Følte mig nærmest mere stresset og mere angst end nogensinde før. Som om alt det stress og angst, jeg havde oplevet i hele mit liv, havde akkumuleret sig og pludseligt skyllede ind over mig påny.

Samtidigt var der så meget, jeg skulle forsøge at holde styr på og sætte mig ind i. Regler på skrift, som min stressede hjerne knapt forstod.

Jonglerede mellem lægen, psykoterapeuten, sagsbehandleren og fagforeningen.

Når telefonen ringede, rykkede det i mig af forskrækkelse, også selvom det blot var en velmenende veninde eller familie.

Jeg følte hele tiden, at alle afkrævede mig svar…

Har du fået det bedre?

Og jeg håbede hver morgen det samme…

At der var lidt bedring i sigte?

Men svaret var nej.

Jeg prøvede at gøre alt det rigtige, alt det der skulle gøre mig frisk.

Hæklede lidt, når jeg orkede, spiste sundt, når jeg havde appetit, fik lys og gåture, sov og hvilede, ja, jeg var endda begyndt at meditere…

Men virkningen udeblev.

Del 5 af 10

Det var lægen, der henviste mig til “Åben og rolig”, et vidunderligt tilbud Københavns Kommune har som forebyggende indsats mod stress.

Der var dog intet forebyggende i det. Vi var alle 14 voldsomt ramt.

Da jeg var kommet mig over,

hvor langsomt det hele foregik,

hvor mildt, blidt og langsomt de ret fantastiske undervisere talte,

og hvor meget vi skulle ligge/sidde og meditere helt i ro,

opdagede jeg, hvor stor en gave jeg havde fået.

At høre de andre beskrive deres symptomer var lige dele skræmmende og lettende – alt fra knæ- og rygsmerter, fordøjelsesbesvær og madlede til angstanfald, hukommelsestab, nedsat immunforsvar og ja, så alle mine symptomer.

Det var faktisk først her, det gik op for mig, at det hele hang sammen, at jeg hverken var ved at gå i stykker eller var ved at blive sindssyg – og i så fald var vi flere.

De var mit spejl, og jeg var deres.

Vi var “kun” ramt af stress, resten var blot modbydelige symptomer.

Om jeg lærte at meditere? Ja!

Om jeg kunne lide det? Nej! Ikke i begyndelsen, men jeg lærte at nyde det.

Jeg lærte at elske, når ting går langsomt, roligt og blidt for sig. Pludselig kunne jeg ikke få nok af det. Som om jeg havde længtes efter det i årevis uden at fatte det, imens jeg bare løb hurtigere, skrev flere todolister, opsatte flere mål, gjorde mig endnu mere umage og lavede endnu flere aftaler.

 

 

Del 6 af 10

Natten er altid mørkets lige før daggry.Arthur Ashe

Og pludselig begyndte det faktisk at gå lidt bedre.

  • Jeg sov ikke længere hele formiddagen.
  • Jeg kunne faktisk rejse mig fra sofaen.
  • Jeg fik hygget mig med at købe julegaver og pakke dem ind.
  • Jeg hæklede løs.
  • Jeg hørte podcasts.
  • Jeg så julekalender uden at blive træt i hovedet.

Og jeg begyndte at få nogle aha’er, når jeg mediterede – glimt af følelser og tanker om, at alt nok skulle ordne sig.

Lige inden jul sagde jeg op – mod alles råd, for man stiller sig selv dårligt, når man siger op under en sygemelding. Så hellere lade sig fyre… Det blev et nej tak herfra!!

You are not breaking, you are awakening, realizing that you have spend most of your life unconsciously following fear instead of love.Zoe Johansen

 

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle, og hvornår jeg igen var frisk nok til at arbejde, men jeg vidste, jeg ikke ville tilbage, også selvom mit lærerjob i mange år havde været mit kald og min ære, selvom jeg elskede eleverne og at undervise.

Tilbage skulle jeg ikke!

Brændt barn skyr ilden.

Del 7 af 10

“Følg ❤ jobwise!”

Det var det ene af mine tre nytårsforsætter for 2018.

Min søde sagsbehandler sendte mig på noget så sexet som et jobafklaringsforløb resten af min sygemelding.

Sammen med en masse andre sygemeldte, kontanthjælpsmodtagere og ledige skulle jeg finde ud af, hvad jeg ville med mit liv. Og det lyder måske forfærdeligt – det syntes jeg i hvert fald, inden jeg begyndte – men det var det ikke.

Min stress taget i betragtning blev oplæg om karriereskift og jobmuligheder kombineret med oplæg om stress, angst, hjernegymnastik og afspænding samt fysisk træning i mindfulness og yoga.

Stedet var fyldt med dygtige undervisere, omsorgsfulde sekretærer og dejlige mennesker, der kæmpede hver sin kamp, og jeg gik oftest derfra med nye ideer og optimisme for fremtiden.

Og så vendte energien mærkbart tilbage, fra uge til uge kunne jeg klare lidt mere.

Hjemme gik jeg i gang med en større oprydning igen… og hold nu op, jeg var vokset fra meget, selvom jeg lige havde været det hele igennem året før.

Mentalt begyndte jeg at pusle med ideen om at skrive en bog eller hjælpe folk med oprydning eller kunne jeg finde en kreativ vej? Måske kombinere det hele?

Del 8 af 10

Drømmen om at være selvstændig har ligget i baghovedet i mange år. Det ville jeg gerne en dag langt ude i fremtiden… Men med hvad? Og hvordan? En hel ny verden, som jeg ikke kendte til. En vis ærefrygt!!!

Det kom snigende… Og så pludseligt stod det lysende klart. Jeg talte kun med meget få om det, for det var jo lidt tosset – dejligt tosset faktisk! Inderst inde stolede jeg selv på ideen, men jeg turde ikke helt stå ved det, så jeg jokede mest med det.

På et tidspunkt i februar skrev jeg i min bullet journal: Jeg ønsker at begynde min virksomhed den 1.8.18 – sikke en flot dato.

Dagen efter skrev jeg nedenunder – eller før!! Pludselig kunne jeg ikke vente.

Al frygt var parkeret. Jeg havde virkelig intet at miste.

Den 18.3. udløb min sygemelding, så jeg skulle ringe til A-kassen og melde mig ledig. I stedet ringede jeg og bad om at få mit medlemskab ændret fra lønmodtager til selvstændig.

1.4.18 blev Rum Til Livet født! ❣️🎈🇩🇰❤

Del 9 af 10

Om symptomerne er væk??

Ja og nej.

Jeg er helt klart stadig mærket af min lange stressperiode – Jeg nåede aldrig til et punkt mellem de to sygemeldinger, hvor jeg følte mig helt frisk.

Hovedet: Min hjerne har taget skade – selvfølgelig.

Det betyder, at jeg kan lave fuldkommen vanvittige stavefejl – fejl, jeg aldrig har lavet før – jeg er jo lige som gammel dansklærer og i øvrigt cand. mag i dansk. 🤸‍♀️

Forveksler pludselig for/får og min/mig, skriver i fremfor et og opdager det først 7. gang, jeg læser min tekst igennem. Møgirriterende, men så igen harmløst!

Tidligere ville jeg gakke helt ud, hvis jeg kom til at sende noget ud med den slags fejl, men helt ærligt: Det er, hvad det er. Menneskeligt!

Følelserne: Jeg er helt klart blev mere sensitiv!! Eller det har jeg jo nok altid været, men jeg giver det plads nu. Jeg mærker det og tager det alvorligt,

hviler hvis jeg skal,

trækker mig, hvis jeg skal,

siger nej, hvis jeg skal.

Før ville jeg knap nok registrere det eller overhøre det og så knokle derudaf til kollaps, og kræve af mig selv, at jeg klarede mosten…

Indimellem er det møgfrustrerende at mærke det hele!!! Men hold nu op, det er også en gave!! Mine sanser er skærpet!

Jeg mærker stemninger tydeligt og kan fjerne mig fra de giftige og svøbe mig i de lækre.

Og min intuition er skarpere end nogensinde før!

Konklusion: Det var en barsk omgang, men jeg ville ikke have været det foruden. Jeg har lært SÅ utroligt meget om mig selv, om livet og om andre.

Del 10 af 10

Jeg har lært:

  • At godt nok faktisk ER godt nok – fordi det giver mig mulighed for at fokusere på det, der virkelig er vigtigt!!
  • At bede om hjælp!! Også når det ikke er tvingende nødvendigt eller for sent.
  • At der ikke findes noget quickfix eller smutveje, men at vejen er værd at gå, selvom den er fyldt med huller, småsten og dybe grøfter.

Jeg har fået:

  • En større tålmodighed med og forståelse af andre menneskers kampe og sårbarhed, fordi jeg har rummet mit eget shit!
  • En større tillid til livet og til mennesker. Alting sker for en dybere mening, og der er altid støtte at hente.
  • En skarpere intuition – og jeg tør stole på den!
  • Mange flere rynker i panden og rundt om øjnene, men pyt, de følger med visdommen.

Del 11 af 10 eller BONUSRUNDEN

Rum Til Livet er mit svar til verden.

Min måde at skabe et bæredygtigt liv med meget mere tid til lyst, leg og hjertet og med mere energi til Esther, Jonathan og alle de andre, jeg elsker, ikke mindst mig selv.❣️

Mit bevis på, at det kan lade sig gøre at vælge en helt anden måde at leve på – langt væk fra hamsterhjul og samfundsskabte rammer.

Det kan lade sig gøre at være meget mere i flow:

-Vi kan sove til, vi vågner.

-Jeg kan aflevere, og jeg kan arbejde en hel masse uden at knokle.

-Jeg kan endda nå hot yoga og kaffe med pigerne indimellem.

-Jeg hat mulighed for at tage en vidunderlig coachuddannelse.

-Jeg kan hente tidligere end før, og jeg har energi til at lege og grine fra hjertet.

-Jeg kan arbejde videre hele aftenen, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi det ikke gør mig træt, og så kan jeg gå tilfreds, tryg og taknemlig i seng.

Min mission er at inspirere og hjælpe så mange dejlige mennesker som muligt til at få ryddet op i alt det, der dræner deres hjem, tapper dem for energi og tager deres tid og fokus. Så de kan få lige det hjem og lige det liv, de drømmer om – frit for rod og begrænsninger og med masser af rum til alt det vidunderlige i livet.

 

Kære du!!! Tak fordi du læste med så langt!

Mit ønske er, at min historie når ud til dem, der kunne have brug for den.

Hvis det er dig, så værsgo!

Og hvis du kender nogen, så hjælp med dem ved at dele.

Tak igen, fordi du “lyttede” – mit hjerte er lettet!

Og tak til alle, det har hjulpet mig det sidste år – både med at blive frisk og med at begynde min dejlige virksomhed som på tirsdag fylder et halvt år – dygtige professionelle, vidunderlige veninder, dejlige familie, sødeste insta- og facevenner og selvfølgelig elskede Esther og dig, Jonathan!!

Share: