Endnu engang velkommen

Oprydning og selvudvikling

Jeg hedder Sanne, jeg er mor, og jeg er kvinden bag Rum Til Livet.

Oprydning og selvudvikling er superpowers for mig.

Oprindeligt er jeg uddannet lærer og cand. mag. i dansk, og jeg har arbejdet 10 år i Folkeskolen.

For 6 år siden besluttede jeg at vinke farvel til hamsterhjulets stress og følelsen af evig utilstrækkelighed og i stedet skabe et helt nyt hverdagsliv og arbejdsliv.

Et hverdagsliv med meget mere tid og rum til mig selv og min dengang lille datter, og et helt nyt arbejdsliv baseret på mine store passioner oprydning og selvudvikling. Jeg uddannede mig til coach og gik selvstændigt med Rum Til Livet.

Sanne Severinsen drikker the

Allerførst...jeg elsker oprydning!

Og jeg vil gerne lære dig det samme!

Om du vil det eller ej, er oprydning en relativt stor del af din hverdag, og du kan skabe de vildeste forandringer i dit liv, hvis du rydder op på en måde, der er kærlig, flowfyldt og bevidst.

Mit eget første store oprydningsgennembrud var for snart 13 år siden.

Midt i en flytning fra en større lejlighed på Nørrebro i København til en mindre lejlighed på Vesterbro, indså jeg, at jeg ikke kunne have alt med mig. Samtidigt mærkede jeg for første gang i mit liv en dyb trang til virkelig at skille mig af med ting, og selvom det skræmte mig, så begyndte jeg at bære det ene læs efter det andet til genbrug og storskrald – og hvilken uventet lettelse!

Den flytning blev startskuddet på min oprydningsfascination, en ny Sanne og et helt nyt liv.

I mit nye hjem, omgivet af langt færre – men de rigtige ting, mærkede jeg nemlig, hvordan jeg ikke kun havde efterladt ting på Nørrebro, men også gamle, outdatede historier om mig selv. Jeg fornemmede alt det rum, det gav mig – ikke kun fysisk – til at skabe mit hjem og mit liv.

Det skabte helt nye muligheder for mig.

Siden har jeg studeret alt, jeg har kunnet komme i nærheden af om oprydning. Det er ikke blot blevet til et studie i oprydningsmetoder og systemer, men et studie, der har bredt sig, og som handler om:

Rods årsager, essens og påvirkning af os.

Oprydnings gaver.

Oprydnings teorier, filosofi og psykologi.

Vores tilbøjelighed til at anskaffe os alt for mange ting.

Vores tilknytning til ting.

Vores higen efter at holde fast fremfor at give slip.

Vores historier og overbevisninger om vores rod, oprydning, hjem og liv.

• Tankens kraft.

• Energi – tings, hjems og menneskers energi.

Motivation og mindset.

Selvværd og selvkærlighed.

• Skyggearbejde.

De mønstre og vaner, der præger vores liv negativt. Hvor de stammer fra, og hvordan de opløses.

Vores værdier – dem der er vigtigst for os, og dem vi kommer til at leve efter.

Sammenhængene mellem vores hjem og vores personlige liv, og hvordan vi kan bruge oprydning til at udvikle os og skabe vores liv.

Jeg elsker alt det, oprydning har at tilbyde os i vores ydre og indre liv!

For oprydning er ikke bare oprydning!

Oprydning i vores hjem fører til oprydning i resten af vores liv.

Når du begynder at mærke efter og beslutte, hvilke ting, der giver dig værdi og energi, og hvilke ting du er bedst tjent med at slippe, kan du næsten ikke undgå også at tage stilling i resten af dit liv og spørge dig selv, hvad der er din energi, tid og rum værd. I en sådan oprydningsproces kommer du tættere på kernen af, hvem du er, hvad du i virkeligheden kan lide, og hvad der betyder noget for dig. I takt med at du rydder op og skiller dig af med unødigt rod, energidræbere og fyld, vil du hurtigt få fornemmelsen af at skabe mere Rum Til Livet.

Siden Rum Til Livets begyndelse har jeg hjulpet tusindevis af mennesker gennem besøg i deres hjem, samtaler, onlineforløb, workshops, foredrag og de sociale medier.

Nu glæder jeg mig til at hjælpe dig!

Uddannelse

Siden 2020 har jeg uddannet 3 hold oprydningsmentorer på Uddannelsen til oprydningsmentor. Kvinderne er nu på hver deres måde i gang med ligesom mig at sprede oprydningens ringe i vandet udover hele Danmark. Måske vil du gøre det samme? Vi begynder januar.

På uddannelsen får du et stærkt fundament af viden, metoder og værktøjer indenfor oprydning og selvudvikling.

Du lærer, hvordan du som mentor hjælper andre trygt gennem deres proces fra A-Å.

Og så arbejder vi med dig som kommende selvstændig, så du kan komme flyvende fra start med din virksomhed. 

Giv dig selv en gave, du kan bruge resten af livet. Under uddannelsen gennemgår du en selvudviklingsproces, som giver dig mulighed for at skabe rum til dig på alle livets områder, hvilket både får betydning for dig selv, dine nære relationer og dine kommende klienter. 

 

Nyt hold begynder snart.

Tryk på knappen og læs mere.